Forside
INFOCENTER
Opret konto Log på
Kundecenter Ønskelist
  Min kurv  DKK 0,00 (0 vare) Min kurv  
Computer & Servere Hardware Software Lyd & Billede Foto & Video Netværk Telefoni & GPS Printere & Scanere
Hjem
Ændre til eksl. moms

Reklamationsret
Reklamationsret
Hvis der opdages fejl eller mangler på et produkt, må kunden indenfor rimelig tid efter fejlen/manglen er opdaget eller burde være opdaget, give besked til sælgeren og herved gøre krav på sin reklamation. Meddelelse givet inden to måneder efter, at køberen opdagede mangelen, er altid rettidig. Reklamation må senest ske to år (et år for erhvervsdrivende) efter at kunden overtog produktet, medmindre sælger har påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid. Hvis kunden ikke reklamerer i tide, tabes retten til at gøre mangelen gældende. En mangel som viser sig inden seks måneder efter at kunden overtog produktet (normalt leveringstidspunkt) skal formodes at have eksisteret ved risikoens overgang.
Der henvises i øvrigt til Købelovens § 78 for fremgangsmåde vedrørende reklamationer.
Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten. Herunder hører også ændring af tilført strømstyrke til enhver relevant komponent.
Anvendelse af reklamationsretten
Kunden opfordres på det kraftigste til, at afgive erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af afhjælpningsprocessen grundet fejlsøgning.
Komplette Pc-systemer, som ikke er købt samlet eller monteret af butik.dk og hvor der skal fortages fejlsøgning, vil butik.dk beregne tiden til fejlsøgning med timetaksten DKK 300 pr. time eksl. moms. Produkter der er omfattet af reklamationsretten og som er defekte vil herefter blive omskiftet til timetakst. Ønsker man ikke, at butik.dk foretager fejlfinding skal det defekte produkt afmonteres og sendes separat.
Butik.dk ombytter eller reparerer så vidt muligt defekte varer, men vi forbeholder os retten til at afvikle en reklamation ved at udbetale varens købspris. Udgiften til returforsendelser af denne type afholdes, efter aftale, af butik.dk.
Butik.dk har et tæt samarbejde med producenterne og for en stor del af vores sortiment, kan vi tilbyde en hurtigere/nemmere reklamationsservice ved at returnere defekte varer direkte til producenten. De producenter som har egne rutiner for returforsendelse og reparation ved reklamation, finder du på listen her. Hvis dit produkt stammer fra en af disse producenter, skal du klikke på den pågældende producent, for at få information op om hvilke rutiner og instrukser, der da vil gælde for dig.
Hvis produktet du ønsker at returnere ikke findes på listen, skal vi have den ind til vores tekniske afdeling for undersøgelse, før afhjælpning kan foretages. Vores reklamationsbehandlingstid er normalt 2-14 dage. Ved udgåede modeller tages forbehold for at producenten / vores leverandør ikke kan overholde vores normale reklamationstid.
Har du spørgsmål til en vare købt hos os og som vi har supporten på send spørgsmål på e-mail support@butik.dk. Inden du kontakter os bedes du først gennemgå følgende tjekliste for at løse dit problem:
  • Læs manual / readme filer grundigt igennem
  • Check producentens hjemmeside for FAQ, bios / driver update
  • Check evt. PC'ens andre enheder for evt. kompabilitetsproblemer
  • Prøv at formatere harddisk og geninstallere original styre- / operativsystem - HUSK evt. bundkort driver
  • Hvis du har mulighed for det så prøv varen i en anden PC - løser ofte mange problemer!!
Vi supporterer ikke spørgsmål der forefindes i medfølgende dokumentation / readme filer eller spørgsmål, som man mod forventning burde vide for at kunne installere det købte produkt. Vi supporterer ikke produkter der ikke er købt hos os eller produkter der er udenfor reklamationsret. Vi supporterer ikke produkter hvor producenten selv tilbyder support, enten pr. telefon eller pr. mail.
Ved kundens returnering af defekte eller forkerte varer til butik.dk, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden, ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden inklusiv et testgebyr. butik.dk forbeholder sig retten til at opkræve dette gebyr og forsendelsesomkostninger pr. efterkrav, såfremt der ikke foreligger en kreditaftale.
Testgebyret er DKK 300 pr. time eksl. moms. Testgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med test og fejlsøgning.
Medsendes der tilbehør, skal antal og produktbeskrivelse medfølge. Medfølger der tilbehør, som ikke umiddelbart fremgår på det medsendte RMA skema (reklamationsskema), kan butik.dk ikke gøres ansvarlig for eventuel bortkomst af disse effekter.
Fortsæt